Jeg kan tilbyde følgende workshops:
1) Sangteknik workshop
Jeg underviser til daglig i sang, både privat og på musikskoler. Den store erfaring jeg har, vil jeg gerne dele med andre sangglade mennesker. Jeg afholder løbende sangworkshops hvor der deltager 4 til 8 sangere. Og hvis du samler et hold opretter jeg det gerne for jer.
Her gennemgås bl.a.
Grundlæggende sangteknik som f.eks. vejrtrækning og støtte
Videregående sangteknik (funktionerne Neutral, curbing, overdrive og belting (edge) (Cathrine Sadolin)
Sangeksempler gennemgås til brug af funktionerne i praksis, og deltagerne får mulighed for at deltage i masterclass sessions, hver elev for sig, hvor jeg bl.a. giver gode råd og metoder til udtryk af sangtekster.
- Vi synger flerstemmige sange, både acapella og med klaver eller guitar akkompangnement
2) Teambuilding for firmaer og indslag til polterabender via musikkens universelle sprog!
Oplev dine medarbejdere/veninder på musikalsk svingende grund.
Opbyg sammenhold og fælles udtryk gennem musik og rytmer.
Brug krop og stemme som udtryk.
Vi skal i fællesskab lære om stemmens brug, om vejrtrækning og støtte, samt opleve rytmen i kroppen og lege sammen.
Derudover skal vi synge en masse. Både lette sange og kanons, men og så flerstemminge korarrangementer eller en yndlingssang. Prøv evt. at synge solo, hvis du altid har drømt om at prøve det!
3) Korworkshop med indbudte sangere/kor efterfulgt af koncert, afholdt i hele Danmark.
Jeg har stor erfaring indenfor korworkshops, både som teambuilding og workshops for allerede etablerede kor, der har lyst til et friskt og nyt indslag i deres øvning, samt hjælp til sangteknik og korklang.
Alle workshops kan evt. kombineres med en koncert med Annette som solist, trioen Gospel Gossip, koret Funky Friends el. indslag med egne numre fra duoen Soulful Injection.
Workshoppen kan enten løbe fra 1 time til én eller flere dage:
Normalt vil én dag gå fra kl. 10.00 til ca. kl. 18.00 inkluderet koncert og pauser. Her kan man nå at indøve omkring 4-5 sange. D.v.s . i sig selv en koncert på ca. 20-25 min.
Ved workshop på 2 dage el. derover kan man nå ca. 8-10 sange og dermed en koncert på ca. 1 times varighed el. mere.
Workshoppen vil bestå af en kort opvarmning af koret og introduktion til sang/støtteteknik. Derefter vil stemmerne/sangene blive gennemgået. Sopran, alt, tenor og bas.
Niveauet henvender sig til alle sangglade mennesker og afstemmes efter hver enkelt arrangement. Jeg kan tilbyde både acapella arrangementer og med akkompagnement. Der er også mulighed for at synge solo for dem der har lyst til det.
Seneste kommentarer
17.07 | 14:11
Hej Annette.
Undskyld jeg endnu ikke har fået kontaktet dig.
Vi snakkes ved snarest.❤️
20.03 | 14:49
Hej Annette
Jeg hedder Kim, og har sunget og spillet i band i mange år. Jeg elsker at synge, men jeg mangler utvivlsomt en del teknik især på de høje/lyse toner. Kan du hjælpe med det? Vh Kim
04.03 | 22:38
Hej Tilly.
Tak for din besked. Det vil jeg da gerne.
Skriv en SMS el. Ring på 28701555.
Vh Annette
04.03 | 21:54
Hej Annette . Jeg har en datter på 4.5 år . Som elsker at sygeeeee . Er det noget du også arbejder med ? Tænker noget privat undervisning .